Afdækning af kompetence mangel eller mangel på kompetence afdækning?
22. september 2016

Så kom dagen endelig, hvor vi helt officielt kan introducere Kompetencetest.dk

Kort fortalt, et værktøj til kortlægning af faglige kompetencer i forbindelse med rekruttering og medarbejderudvikling.

Efter at have arbejdet med et hav af spændende projekter indenfor IT og processer i mere end 15 år, er der én ting, der står lysende klart. Uanset hvor avancerede systemer og effektive processer man skaber, så er flaskehalsen stadigvæk baseret på individer. Mere konkret, på individers kompetencer – eller mangel på samme! Vi har igennem mange år set, hvordan mange kæmper det bedste de kan, uden at have den nødvendige kompetence. Set fra siden står det klart, at det sjældent gør den enkelte mere kompetent – nok nærmere mere frustreret, stresset eller demotiveret.

Vi har tilsvarende kunne konstatere gang på gang, at anciennitet sjældent er lig med kompetence. Erfaring er måske – men erfaring kan jo også kun opnås ved at gøre en indsats, og derved opbygge kompetence. Sidst, men ikke mindst, har vi gang på gang set, at mangel på indsigt og selvindsigt i forhold til faglig kompetence, har ført til mange fejlrekrutteringer og fejlplacering af medarbejdere. Som rådgiver og teamansvarlig har vi selv mærket frustrationen ved ikke at kunne afdække faglighed godt nok. Frustrationen ved at medarbejdere og kollegaer ikke har haft tilstrækkelig selvindsigt.

Der er for os ingen tvivl om, at kompetencer er én af de vigtigste ingredienser i at kunne klare sig godt – uanset stillingsniveau, opgavetype eller branche. Prøv selv at tænke på en person du ved klarer sig godt. Er vedkommende kompetent – eller bare heldig?

Med alt dette i tankerne, er vi rigtige stolte over at det har været muligt at samle de rette kompetencer omkring udviklingen af Kompetencetest.dk. Stolt over, at der findes mennesker, der virkelig vil dedikere deres fokus til noget der kan hjælpe andre. Og stolt over, at vi har fået skabt en løsning, der i den grad oser af faglig kompetence.

Og faglig kompetence er præcis det, vi vil fokusere på med Kompetencetest.dk. Vi ligger ud med en kompetencetest for Lønfunktioner. Ikke fordi det er det eneste relevante område at teste faglige kompetencer på – men mere ud fra tesen om, at hvis vi kan afdække faglige kompetencer på et så komplekst område, så kan vi på alle områder.

Er du ansvarlig for rekruttering eller udvikling af lønmedarbejdere, så ring til os på 71 74 74 84 og hør hvordan Kompetencetest.dk kan sikre dig indsigt i lønfaglige kompetencer.

Lykke Nymann Nederland & Henrik Schøtt Kjærgaard
Stiftere af Kompetencetest.dk